Klik her for at se årshjulet for aktiviteter i Søllerød Park i 2019.


HALLOWEEN SØNDAG D. 27. OKTOBER KL. 14:30

Så inviterer Børneklubben igen på halloween-uhygge ved Stråhytten søndag den 27. oktober kl. 14.30. Medbring selv græskar, knive, og termokande med fx kakao eller kaffe/the. Børneklubben sørger til gengæld for kage og popcorn til børnene.

JULEFEST SØNDAG D. 1. DECEMBER KL. 14.30-16.30

Kom til julefest søndag den 1. december med juleslik, julemand, kaffe, saftevand mv. Pris kr. 20,- pr barn som bruges til indkøb af slikpose.


BLIV MEDLEM AF BØRNEKLUBBEN
Børneklubben laver arrangementer for børn i Søllerød Park (og deres familie og venner), så vil du være medlem, så kontakt aktivitetsudvalget på aktiv@sollerodpark.dk.

Børneklubbens Facebook-side kan findes her.

FRIVILLIG I E/F SØLLERØD PARK?

Kunne du tænke dig at være frivillig/ressourceperson i Søllerød Park?

Der er mange måder at bidrage til fællesskabet på.

Netop nu søger vi:

-en dygtig (amatør) fotograf, der kan tage flotte billeder fx af bygninger og parken, men også i forbindelse med arrangementer i parken (Sankt Hans, havedag mv.) til vores hjemmeside og sociale medier (facebook og Instagram)

-Børneklubben i Søllerød Park søger praktiske hænder i forbindelse med arrangementer (indkøb, oppyntning, oprydning og lignende)

Kontakt aktiv@sollerodpark.dk hvis du er interesseret eller selv har idéer til, hvor du kan bidrage.

TIDLIGERE ARRANGEMENTER

SANKT HANS AFTEN SØNDAG D. 23. JUNI 2019

Kære alle
Det er en stor fornøjelse at kunne invitere til Sankt Hans med hele to bål - et børnebål, der tændes kl. 18:30 og et voksenbål, der tændes kl. 20. Grillen tændes kl. 17:30, og vi glæder os meget til en hyggelig aften med lidt vin/øl og skumfiduser over bål.

Invitationen er opsat på bloktavlerne samt på Probo, Søllerød Parks facebookside, Børneklubbens facebookside samt instagram.

Har du nogen spørgsmål til arrangementet, så kontakt os endelig på aktiv@sollerodpark.dk

LOPPEMARKED SØNDAG D. 25. AUGUST 2019 KL. 10-13

Der afholdes for 5. gang loppemarked i Søllerød Park lørdag d. 25/8 kl. 10-13.

Pris for stadeplads: et frivilligt beløb betales på dagen til Pernille Rysgaard Utzon-Frank eller til mobilepay på tlf. 3093 7203. Beløbet går til afholdelse af arrangementer i Aktivitetsudvalget. 

Loppemarkedet er annonceret på www.markedskalenderen.dk.


POPSI OG KRELLE KONCERT SØNDAG D. 15. SEPTEMBER 2019 KL. 15

Børneklubben er meget stolte af at kunne invitere, sammen med Børneklubbens hovedsponsor, Danbolig Holte, til koncert i børnehøjde med Popsi og Krelle. 

Mere information følger og sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.

HAVEDAG SØNDAG D. 29. SEPTEMBER 2019 KL. 10

Så er det tid til endnu en havedag.

Vi mødes fra 10 ved containerpladsen. Vi fortsætter til kl. 14 med en indlagt pause kl. 13, hvor der serveres pizza, kage, øl og vand til de arbejdende.


FASTELAVN SØNDAG DEN 5. MARTS
Kl. 14 den 5. marts slås der katten af tønden for alle børn i Søllerød Park, der er medlem af Børneklubben.

JULEFEST SØNDAG DEN 11. KL. 14-16
Kom til julefest søndag den 11. december med juleslik, julemand, kaffe, saftevand mv. Pris kr. 20,- pr barn som bruges til indkøb af slikpose.

HALLOWEEN SØNDAG D. 30. OKTOBER KL. 13
Så inviterer Børneklubben igen på halloween-uhygge ved Stråhytten søndag den 30. oktober kl. 13. Medbring selv græskar, knive, og gerne lidt kage til fælles kagebord. Børneklubben sørger til gengæld for kaffe, te og saft til børnene.

HAVEDAG SØNDAG DEN 18. SEPTEMBER KL. 10-15
Der er igen male-havedag søndag den 18. september. Vi mødes ved garagerne som sædvanlig og ved 13-tiden serveres der pizza og øl ved Stråhytten. Vi håber på igen at se en masse friske beboere, der vil være med til at pynte parken.

KLUNSESTATIONEN LUKKER FREM TIL 1. APRIL 2017
Den 15. oktober kl. 10 mødes brugere af klunsestationen ved garagen for at tømme den og lukke ned for vinteren. Så kan vi gå og glæder os til både at det bliver forår igen og at klunsestationen åbner 1. april 2017 med friske varer på hylderne kort derefter.

 

LOPPEMARKED LØRDAG D. 20. AUGUST KL. 10-13

Der afholdes for 3. gang loppemarked i Søllerød Park lørdag d. 20/8. 

Pris for stadeplads: 100 kr. der betales på dagen eller til mobilepay på tlf. 2785 1585.

Tilmelding er bindende.

Loppemarkedet er som sidste år annonceret på www.markedskalenderen.dk og kommer i Det Grønne Område i ugen op til.

 

SOMMERFEST LØRDAG D. 20. AUGUST KL. 13-

Loppemarkedet efterfølges af en sommerfest ved Stråhytten, hvor I selv medbringer mad og drikke.

Slå jer evt. sammen med venner eller naboer om, hvem der tager en grill med, og har I lyst til at lave sammenskudsfrokost i en blok, så gør I det. Hjælp hinanden så I måske kan aflaste dem, der har en stadeplads, så også de har overskud til at være med til frokosten efter at have været på stikkerne i flere timer.

Vi har valgt at lade formen være meget løs i år, og så må vi se, om vi næste år gør det på en anden. I første omgang vil vi gerne se, at der er opbakning til sådan en sommerfest.

Ideer til aktiviteter for børn er meget velkomne.

Vi håber at se en masse mennesker til både loppemarked og sommerfest.

 

SANKT HANS AFTEN VED BÅLPLADSEN - TORSDAG DEN 23. JUNI KL. 18.00

Vi holder igen en hyggelig Sankt Hans aften ved bålpladsen. Der vil være hekseværksted for de små fra kl. 17.30. Der vil være sat borde og bænke op, men pladsen er begrænset, så overej at tage med selv. Tag selv aftensmaden med - kl. 20 tænder vi bålet. Der er hængt opslag op i trappetavlerne.

 

KLUNSESTATION INDVIET DEN 3. APRIL
En række beboere driver nu en klunsestation i garage nr. 29 ("de lange garager" i nærheden af containerpladsen).

Klunsestationen åbnes kun på lørdage, søndage og helligedage fra kl. 10-16. Der har fra starten været stor aktivitet weekenderne igennem, hvor folk sætter ting, som er for gode til at smide ud, men som de ikke forventer penge for. Man kan frit tage ting fra klunsestationen, som man kan bruge, og det står en frit for, om man til gengæld vil sætte noget derned.

Følgende regler gælder for, hvad man må sætte på klunsestationen:

Kun små brændbart kan afleveres og aflevering må kun ske i åbningstiden. Klunsestationen tager ikke imod tøj - det skal stadig afleveres i Røde Kors-containeren (som nu står for enden af de lange garager). Har du lyst til at være med i at drive projektet, som er en 1-årig forsøgsordning, så skriv til it@sollerodpark.dk.

 

GÅTURE TIRSDAGE KL. 17.30 FRA STRÅHYTTEN
Nu er foråret godt på vej, og dagen har taget så meget til, at der igen er en håndfuld beboere, der sammen går en tur i lokaleområdet hver tirsdag.  Vi mødes ved Stråhytten 17.30 og går ca. 1 time. Alle er velkomne, du kan tage barnevogn, stavgangsstave eller din hund med.

FASTELAVNSFEST SØNDAG DEN 7. FEBRUAR KL. 14
Børnklubben inviterer igen til fastelavnsfest ved Stråhytten søndag den 7. februar kl. 14. Børneklubben sørger for kage, brød og slikposer. I skal medbringe kaffe og te og huske at tilmelde jeres børn. Tilmelding er bindende og gælder først, når man har betalt 15 kr. pr. barn, enten på mobilepay til Anja på tlf. 30 61 67 56 eller kontant i postkassen i nr. 14-14.

ARRANGEMENTER I BØRNEKLUBBEN
Børneklubben laver arrangementer med jævne mellemrum, f.eks. julefest med julemand og godter, fastelavn med tøndeslagning, halloween med græskar osv. Følg med under Nyheder, hvad det næste arrangement er. Skriv til aktiv@sollerodpark.dk, hvis du vil hjælpe til med at lave arrangementer for børn i Parken.

EN STEMME FRA FORTIDEN
En beboer har indleveret 16 interessante og sjove nyhedsbreve fra start 80'erne, hvor meget I Søllerød Park var anderledes - og så alligvel ikke. Rejs tilbage i tiden ved at klikke på dokumenterne til højre herfor.